Blog

Sådan skaber du mere lys og dynamik i et rum med vægmaling

I et land som Danmark, hvor der er mørkt og dunkelt halvdelen af året, er det vigtigt, at vi får skabt nogle lyse rum i vores hjem. Rigtig mange danskere oplever nemlig at have mindre energi og overskud i vinterhalvåret, netop fordi vi ikke få lige så meget sol. Dette kan man dog til dels imødekomme, ved at indrette sig lyst og dynamisk i sit hjem. Hvordan gør man så det? Det kan du blive klogere på, hvis du læser med her.

Lys vægmaling

Det allerførste tip handler om at vælge den rigtige vægmaling til rummets vægge. For at skabe et lyst rum kræver det nemlig, at der inde i rummet også er nogle lyse farver. Farver som hvid, lyseblå, lysegul osv. reflekterer nemlig lys, hvilket får rummet til at syne lysere. Mørke farver absorberer derimod lyset, hvilket skaber en mere mørk stemning i rummet.

At vælge den rigtig maling er dog ikke ligetil, da der er utrolig meget forskellige at vælge imellem. Først og fremmest skal du nemlig beslutte dig for, hvilken farve vægmaling du gerne vil have. Der findes dog rigtig mange forskellige farver at vælge imellem, hvilket ikke ligefrem gør processen nemmere.

For at skabe et lyst rum skal du vælge en lys vægmaling. Når du ved hvilken farve du gerne vil male dine vægge, skal du tage stilling til, hvilken nuance farven så skal være. Skal det være en kold nuance eller en varm nuance? En kold farve kan skabe mere lys, men nogle mennesker synes, at kolde farve ikke er så hjemlige og hyggelige. Varme farver er derimod med til at skabe en behagelig og afslappet atmosfære.

Sidst, men ikke mindst, så skal du også finde ud af, hvilken slags vægmaling du skal bruge. Hvilken vægmaling du skal bruge afhænger også af hvilken type væg du skal male på. Derfor er det en god idé at undersøge hvilken slags vægge du har og hvilken slags maling der passer til netop den slags.

Skab dynamik og stemning

En anden måde at skabe et lyst og indbydende rum på, er gennem brug af forskellige indretningsgenstande. Især spejle kan bidrage til at skabe mere lys i et rum, da spejlene vil reflektere alt lys.

En anden ting, som mange ofte glemmer at tage med i overvejelserne, er farven på gardinerne. Er gardinerne mørke vil de absorbere mere lys, selvom de ikke er trukket for. Hvis du ønsker mere lys kan du derfor med fordel skifte de mørke gardiner ud med nogle lysere.

For at skabe mere lys er det også nødvendigt at bruge lamper i din indretning. I Danmark kan vi nemlig ikke nøjes med lyset fra solen, hvorfor lamper faktisk er en nødvendighed.

For at skabe et behageligt lampelys skal lamperne gøres til en del af indretningen. Mange vælger nemlig en loftslampe, men det er ikke altid, at loftslamper giver det mest behagelige lys. Brug flere forskellige slags lamper og placer dem rundt i rummet, for at skabe den mest behagelige og hyggelige belysning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *