Den bornholmske opstand mod svenskerne i 1658

Forfatter: Jens Skaarup

I 1600 tallet udkæmpede Danmark og Sverige adskillige krige om herredømmet i Østersøen og adgangsvejen dertil gennem Øresund.

Efter et for Danmark katastrofalt nederlag blev Bornholm afstået til Sverige sammen med Skåne, Halland og Blekinge ved freden i Roskilde d. 26. februar 1658, og d. 29. april landede den svenske kommandant oberst Johan Printzensköld i Sandvig, sammen med 120 svenske tropper og rykkede ind på Hammershus, der allerede var halvt en ruin.

Bornholm var fattig og forarmet efter at en voldsom pest i 1644 havde bortrevet op imod 35 % af øens befolkning. Men desuagtet blev der opkrævet hårde skatter for at skaffe den svenske konge Karl X Gustav penge og mandskab til fortsat krigsførelse.

På opfordring fra København i et brev dateret 8. november 1658, iværksattes en sammensværgelse der skulle have til formål at befri Bornholm fra det svenske styre.  Det var præsten i Rutsker og Hasle Poul Anker der var hovedmanden sammen med Hasles borgmester Peder Olsen og Kaptajn Jens Pedersen Kofoed.

Da vinteren begyndte tilspidsedes situationen på Bornholm, der blev brugt hårdere midler for at få skatterne inddrevet og der blev udskrevet mandskab til den svenske hær og flåde

Den 8. december 1658 red den svenske slotskommandant og lensmand Johan Printzensköld med en tjener uventet fra Hammershus til Hasle. Printzensköld opsøgte her byens meget indflydelsrige borgmester Peder Olsen.

Printzensköld havde fået at vide, at en garnison var på vej til Bornholm. Den skulle forstærke svenskernes forsvar og give signal til de ulydige bornholmere om, at de nu skulle betale skat. Landsdommer Peder Olsen skulle videregive budskabet.

Mens Johan Printzensköld fortsatte til Rønne for at møde mandskabet i Rønne havn, indkaldte Peder Olsen flere af sammensværgelsens deltagere. Der skulle handles hurtigt, hvis de skulle have en chance for at erobre Hammershus. Hvis forstærkningen var på øen, ville det sandsynligvis være umuligt. De galoperede mod Blykobbe Å for at tage Printzensköld til fange. Men da de kom frem, var Printzensköld allerede forbi broen. De fortsatte forfølgelsen til Rønne. Heldet var med dem. I stedet for at modtage tropperne var Printzensköld gået til Rønnes borgmester. Her fik han et varmt måltid mad. Rønnes borgmester Claus Kam fik samme besked som Peder Olsen i Hasle. Jens Peder Kofoed kom nu til med enkelte andre, der blev uden for borgmesterens hus. Printzensköld blev opfordret til at overgive sig. Han blev ført ud af huset og flygtede efter et håndgemæng på gaden. Bornholmere løb efter ham for at tage ham til fange igen. Willum Clausen stod på hjørnet af Storegade og Søborg Stræde. Da Clausen så Printzensköld komme forbi, affyrede han sin pistol. Printzenskölds lig blev bragt til rådstuen i nærheden sammen med et par tilfangetagne svenskere.

Den 9. december efter daggry bemærkede svenskerne på Hammershus, at der var nogen uden for slottets mure. Den kommanderende officer, løjtnant Petter Lagman, beordrede fire soldater og en trompeter ud for at finde ud af, hvem det var. De blev taget til fange. Endnu en mand gik ud, men da han opdagede, at bornholmerne var bevæbnede, flygtede han tilbage til slottet.

Imens havde Peder Olsen og Poul Anker skrevet et dokument i Sandvig i Johan Printzenskölds navn til Petter Lagman og Printzenskölds hustru fru Anna Hård. Heri skrev de, at lensmanden var taget til fange, og at svenskerne ville blive skånet, hvis de overgav sig.

Svenskerne vidste nu, at Printzensköld var taget til fange, den næstkommanderende kaptajn Nils Holm var på tjenesterejse til Skåne. Artilleriløjtnanten var den eneste svensker, der kunne affyre slottets kanoner, men han var ikke til stede, og garnisonens fenrik var i Rønne. Der var kun ca. 60 soldater tilbage på slottet. Den unge løjtnant kunne ikke klare presset og indvilligede i at overgive slottet til bornholmerne. Om aftenen indtog de Hammershus, og Printzenskölds kone og barn blev låst inde, og senere bragt til Rønne.

Natten mellem den 26. og 27. december sejlede Hammershus’ næstkommanderende, kaptajn Nils Holm, med 57 mand og 43 heste til Bornholm. Da de nåede klippekysten ud for Hammershus, var Jens Kofoed og hans mandskab vågne. De kunne ikke bekæmpe mandskabet på Østersøen, og hvis svenskerne anede, at der var noget galt, kunne de sejle væk.

Jens Kofoed sendte nu to mand ud til skibet Spes med en besked i Printzenskölds navn, om at officererne omgående skulle møde lensmanden og medbringe deres breve. Det gjorde de. Ritmesteren og kaptajnen blev straks taget til fange og ført til Hammershus. Næste morgen blev der sendt bud efter skipper og styrmand. De blev også taget til fange. Hermed kunne skibet ikke sejles tilbage til Sverige. Nu skulle 30 ryttere komme i land i fire både. De blev afvæbnet og taget til fange. De sidste blev senere taget til fange, og Spes blev sejlet til Rønne med alle hestene om bord.

Hermed havde bornholmerne afsluttet deres opstand med så vidt vides kun tre døde svenskere. Bornholmerne sendte den 29. december 1658 et brev til kong Frederik III i det belejrede København, hvori de gav Bornholm tilbage til den danske konge, som han havde ønsket i brevet af den 8. november.

Der gik i mange år historier om ”Den store svineslagtning” at alle svenskere blev nærmest slagtet i deres senge rundt på øen, men det er ikke tilfældet. Der kendes kun 3 dræbte svenskere.


 Previous Next