Bornholms forsvar gennem tiderne

Forfatter: Jens Skaarup

Fra de allerældste tider var alle mænd mellem 16 og 60 år og bosiddende på øen tilknyttet Bornholms forsvar, og udgjorde en slags hjemmeværn. De var tilknyttet en enhed i det område hvor de boede og havde deres hjem.

Et sogneopbud, der blev afsluttet ved bøndernes nederlag i slaget ved Ugleenge mellem dem og Lybækkerne under foged Bernt Knob i 1536.

I 1613 oprettede kong Christian d. 4 Bornholms Milice. Der blev 4 infanterikompagnier, et i hvert herred og 5 kompagnier i byerne hvoraf 2 i Rønne.

De yngre mænd på landet indgik i et af infanterikompagnierne eller var tilknyttet et af kanonbatterierne i nærheden af deres hjem. De ældre tilhørte herredskompagnierne, der fungerede som en reserve. Der blev også oprettet en rytterenhed udskrevet fra de bedste gårde på landet, og et artillerikompagni, der sammen med bønder og borgere bemandede batterierne langs kysten. Denne organisation fungerede med få ændringer frem til 1867 da den blev grundlæggende ændret.

Kun en gang i tidens løb kunne denne milicen ikke holde fjenden fra øen, idet svenskerne erobrede Bornholm i 1645. Den svenske admiral Wrangel angreb Sydkysten ved Nexø, hvor soldaterne efter svigt af officerer og ledelse, måtte opgive af kaste fjenden tilbage. I krigene i 1600-tallets slutning og frem til 1867 lykkedes det at holde alle angribere fra øen. Især kampene ved Sandvig i 1659 og igen i 1776 igen ved Sandvig, viste hvor meget samvirket mellem kanonerne i batterierne og soldaterne bag deres skanser bevæbnet med musketter kunne udrette.

Tidligere blev de bornholmske mænd kun udskrevet til tjeneste på øen og kom ikke til krigstjeneste andre steder. Herfra var dog undtaget fiskere og sømænd der blev udskrevet til flåden.

Under Englænderkrigene 1807 – 1814 var der 4060 brugbare soldater på Bornholm. Af dem var 1982 altid på vagt langs kysten.

Fra 1867 blev alle bornholmske værnepligtige uddannet ved sjællandske regimenter og stod i nummer der i 2 år før de blev indrulleret i Bornholms Væbning som blev ledet af lokale officerer der havde gennemgået en uddannelse ved et af hærens regimenter, men der var ingen bestemmelser hvordan de skulle vedligeholde eller videre uddanne sig. Soldaterne havde hvert år en mønstring hvor de deltog i øvelser og skydninger.

Bornholms Væbning bestod derfor af officerer og befalingsmænd af reserven, og mønstrede soldater. Den havde i forhold til tidligere betydelig færre mand.

Efter 2 verdenskrigs afslutning og i forbindelse med de sovjetiske styrkers afrejse, kom der regulære værnepligtige enheder til Bornholm. Fra d. 20 marts til 4. april ankom 15. bataillon og 5. artilleriafdeling.

Der var ingen kaserne på Bornholm da alle soldater tidligere havde boet hjemme, så der nye måtte indkvarteres på pensionater, hoteller og i de efterladte tyske og sovjetiske barakker, ligesom et antal blev indkvarteret privat på gårde rundt på øen.

Dette var uholdbart, så man påbegyndte opførelsen af en lejr nord for Rønne på Store Almegårds jorde. I løbet af 1946 og 1947 blev lejren bygget af materialer fra de tyske og sovjetiske lejre og nye byggematerialer af lokale håndværkere og værnepligtige tømrere og andre der havde håndværksmæssig baggrund. I oktober 1947 kunne de første enheder rykke ind i lejren. Hver enhed var på Bornholm ½ år hvorefter de blev udskiftet med en anden enhed.

I 1951 oprettede man Bornholms Værn som fik garnison på Almegårds Kaserne som den nu kaldtes. Man indkaldte værnepligtige fra hele landet til tjeneste på Bornholms da der ikke var nok unge mænd til at opfylde antallet der skulle være på Bornholm. Der blev med tiden 2 bataljoner infanteri, 1 artilleriafdeling, 1 luftværnsbatteri, 1 kampvognseskadron samt ingeniører og telegrafenheder. Da der var flest i slutningen af 1960’erne var der op mod 1500 mand på kasernen. Siden blev enhederne reduceret for i 2000 at blive nedlagt.

I dag er der på kasernen 2 opklaringseskadroner fra Gardehusarregimentet og en værnepligtsenhed.

Med forskellige ændringer fortsatte dette til april 1946, hvor regulære værnepligtige fra andre dele af Danmark kom til Bornholm.

Da der ikke havde været nogen form for kaserne, blev der i løbet at det næste år bygget en lejr -Almegårdslejren – til dem. De næste år kom hvert halvår en ny enhed til øen, hvor de forrettede tjenesten. Den blev omdøbt til – Almegårds kaserne – da der fra dette år, 1951 blev der oprettet en ny enhed – Bornholms Værn – der med alle våbenarter indkaldte værnepligtige til tjeneste på Bornholm. I årenes løb har antallet af soldater varieret meget fra ca. 1500 i midten af 1960erne til ca. 200 i 2000 hvor Bornholms Værn blev nedlagt. I dag er der en opklarings bataljon fra Gardehusarregimentet på Almegårds kaserne. Det er den enhed der altid er klar til at rykke ud til alle de brændpunkter hvor der ønskes dansk deltagelse i fredsbevarende eller fredsskabende aktuoner. Bosnien, Kosovo, Irak, Afganistan for at nævne de vigtigste.


 Previous Next